Start med hullet selv: hvor dybt er det, hvor stort er det, og er der gnavet i planter? Er hullerne kun overfladiske, et par cm dybe, er det med stor sandsynlighed fugle, der leder efter orme, biller og larver. Er hullet på størrelse med en tennisbold, kan det være en rotte, og så skal du kontakte kommunen. Meget små huller peger på mus. Er rødder og grønne planter gnavet, peger det på mosegrise. Ser du jordbunker uden åbne huller, og er planterne ikke gnavet, er muldvarp en mulighed. I alle tilfælde er de første trin at se, måle og fotografere, ikke at lægge gift ud.
Sådan ser du på sporet
Gå en runde, før du rører noget. Notér fem ting, gerne med et foto og en tommestok ved siden af:
- Dybde: er det en overfladisk skrabning eller et hul, der går ned i jorden?
- Størrelse: mål hullets bredde på tværs, og sammenlign med en tennisbold.
- Omfang: er det få huller eller et stort opgravet område?
- Planter: er blade, stængler eller rødder gnavet, eller er de bare revet løs?
- Tidspunkt og sted: kommer der nye spor over natten eller midt på dagen? Ligger de tæt på kompost, fuglefoder, skur eller hæk?
Fra spor til mistænkt
| Hvad du ser | Mulig synder | Første trin |
|---|---|---|
| Overfladiske, skrabede huller, kun et par cm dybe, opgravet græs | Fugle, der graver efter orme, biller og larver. Større fugle som råger, krager og skader kan hurtigt rasere et større område af plænen (Bolius). Også pindsvin laver den slags overfladiske huller, når de graver efter føde (Bolius). | Kig efter fugle på stedet, og tag stilling til, om skaden er så stor, at du vil gøre noget. Pindsvin er fredede, se Havens år. |
| Meget små huller, typisk højst et par centimeter i diameter | Mus (Bolius). | Se, om der er mad inden for rækkevidde, fx kompost, fuglefoder og afklip. |
| Åbne huller, gerne mellem jordbunker, og gnav på planter eller rødder | Mosegrise, som gnaver i både grønne planter og rødder. Er der huller i jorden mellem jordbunkerne, er det ifølge Miljøstyrelsen nok en mosegris (Miljøstyrelsen). | Tjek reglerne, før du bekæmper noget (se nedenfor). |
| Åbent hul på størrelse med en tennisbold, især tæt på en tagbrønd, et kloakdæksel eller en kloakledning | Rotte. Rotter graver de største huller, og rottehuller har typisk den størrelse (Bolius). | Kontakt kommunen. Se også guiden om mår, rotter og mus ved udhuset. |
| Jordbunker (muldvarpeskud) uden åbne huller, og planterne er ikke gnavet | Muldvarp. Den laver ikke egentlige huller, kun muldvarpeskud (Bolius), og den æder regnorme og insekter og gnaver ikke i plantedele (Miljøstyrelsen). | Tjek reglerne, før du bekæmper noget. |
Tabellen er ikke en sikker diagnose. Flere dyr kan være på spil på én gang, og et enkelt hul fortæller sjældent hele historien. Miljøstyrelsen skriver også, at det kan være svært at afgøre, om jordbunker i haven skyldes en muldvarp eller en mosegris.
Et arbejdseksempel
Eksemplet er opdigtet af os, og tallene er fiktive. En husejer finder om morgenen fem nye huller i plænen langs komposten. Hun lægger en tommestok ved og ser, at det er skrabede fordybninger, kun et par cm dybe, og ikke huller, der går ned i jorden. Græsset er revet op i pletter, men ingen planter i bedet ved siden af er gnavet. Det passer bedre på fugle eller pindsvin end på rotter. Næste morgen sidder der krager på plænen. Hun noterer det, tager billeder og holder øje i nogle dage uden at gøre mere. Havde hun i stedet fundet et åbent hul på størrelse med en tennisbold, havde næste skridt været at kontakte kommunen.
Tjek reglerne, før du bekæmper noget
- Rotter: har du mistanke om rotter i haven, har du pligt til at kontakte din kommune (Bolius).
- Muldvarpe og mosegrise: som privatperson må du ikke bekæmpe dem med biocidmidler, men du kan bekæmpe dem med fælder (Miljøstyrelsen). Udstødningsgas er heller ikke en mulighed: Miljøstyrelsen skriver, at metoden ikke er godkendt og derfor ikke er tilladt. Kommunen har ikke pligt til at bekæmpe muldvarpe og mosegrise, men du kan kontakte den eller en professionel skadedyrsbekæmper.
- Fugle, pindsvin og andre dyr: guiden gennemgår ikke reglerne for dem. Gør ikke noget aktivt mod dem, før du har undersøgt, hvad du må.
De første trin uden gift
- Dokumentér. Foto, mål og dato for hvert nyt spor.
- Gå Havetjekket igennem, så du ser, hvad der er sket, før du køber noget.
- Fjern mad og skjul. Tjek kompost, fuglefoder, afklip og frugt på jorden, og se på skurets bund og tæt bevoksede hjørner. Havens år samler de opgaver, der forebygger.
- Tænk din egen hund med. Graver den, kan huller have en helt anden forklaring. Se guiden om hund i haven.
- Vent og observer. Kommer der nye spor, eller var det en enkeltstående episode?
Før du køber fælder eller hjælp
Private må bruge fælder mod muldvarpe og mosegrise, men det betyder ikke, at enhver fælde er et godt køb. Miljøstyrelsen nævner, at der fås fælder, som er beregnet til netop de to dyr. Spørg sælgeren, hvilket dyr fælden er beregnet til, og hvordan den skal sættes og tilses. Sørg for, at du kan bruge den uden at udsætte børn, hunde eller katte for fare. Vil du have en skadedyrsbekæmper, så bed om en klar beskrivelse af, hvad der gøres, og få prisen skriftligt på forhånd. Er det rotter, så ring først til kommunen.
Hvad guiden ikke dækker
Guiden handler om spor i plæne og bede. Den dækker ikke dyr i selve huset, bekæmpelse af hvepse (se hvepse i haven) eller regler for jagt og fredning. Listen af mulige dyr er ikke udtømmende: også andre dyr end de nævnte kan grave, og skaden kan skyldes flere forhold på én gang. Hvad der er rimeligt at gøre, afhænger af din have, din nabo og skadens omfang. Er du i tvivl om, hvilket dyr det er, om reglerne gælder dig, eller er skaden stor, så spørg kommunen eller en autoriseret skadedyrsbekæmper. Flere guider om emnet finder du under Skadedyr i haven.
